
E-learning træner medarbejdere på tværs af grænser
Et af målene i BMS-gruppens HSEQ-politik er at træne og uddanne medarbejderne i at levere en højere grad af sikkerhed og kvalitet i deres arbejde. Til det formål har vi udviklet en e-learningsplatform, der dækker alle risici beskrevet i vores risikovurderingsprogram for samtlige rutineopgaver.
Det er hensigten, at platformen skal sikre kontinuerlig træning af BMS-gruppens medarbejdere, så arbejdsrelaterede personskader og skader på udstyr bliver minimeret. Det er ligeledes et mål at være den ledende virksomhed i bestræbelsen på at øge graden af sikkerhed.
Medarbejderne bliver guidet gennem de vigtigste instruktioner og procedurer indenfor deres arbejdsområde og når de har gennemgået denne del, skal de bestå en test, før træningen kan fortsætte.
E-learningsplatformen findes på dansk, engelsk, norsk, polsk, svensk og tysk, hvilket muliggør det for alle medarbejdere at blive instrueret i og træne de mest almindelige opgaver.
Som en del af platformen introducerer vi et antal selvstændige kurser, der også kan være relevante for vores kunder. De inkluderer blandt andet anhugning, arbejde i højden og surring af gods.