Menu ikon

Kontakt lokalafdeling

phone
Historisk billede fra BMS’ tidlige år

Historie

BMS’ historie fra 1953 til i dag

BMS blev grundlagt i 1953 og har siden udviklet sig fra en dansk virksomhed med rødder i genopbygningen efter Anden Verdenskrig til en international aktør inden for kraner, lifte og transport.

I mere end 70 år har BMS leveret løsninger til kunder i Danmark og udlandet. Gennem opkøb, fusioner og udvidelser er koncernen vokset markant, samtidig med at fokus på sikkerhed, kvalitet og det rigtige materiel har været en fast del af udviklingen.

Se hovedpunkterne i BMS’ historie herunder.

1953 / 1955 / 1973 / 1985 / 1993 / 2001 / 2004 / 2007 / 2010 / 2011 / 2012 / 2014 / 2016 / 2018 / 2021 / 2022 / 2023 / 2024 / 2025

Historisk billede af en tidlig BMS kran fra virksomhedens begyndelse i 1953

//1953

BMS (Byggeriets Maskin Stationer A/S) blev grundlagt i København som en statsejet virksomhed ved brug af midler fra, det europæiske genoprejsningsprogram, Marshall-planen. BMS' etablering og indledende udvikling hænger tæt sammen med genopbygningen af Danmarks industri efter Anden Verdenskrig.

Ifølge økonomi historikeren Herman van der Wee gav Marshall-planen ny drivkraft til genopbygningen og moderniseringen af Vesteuropa. Dette gælder også for BMS koncernen, som har været en del af den industrielle vækst i de sidste syv årtier.

BMS får leveret sin første kran, en danskbygget 6 ton teleskopkran.

//1955

BMS får leveret sin første kran, en danskbygget 6 ton teleskopkran.

Historisk portræt af Enggaard i forbindelse med BMS’ historie og stiftelsen af Kranløft A/S

//1973

Enggaard familien, som senere bliver ejer af BMS A/S, stifter kranvirksomheden Kranløft A/S

Historisk billede af Kranringen efter fusionen med Kranløft A/S i 1985

//1985

Enggaard familien køber kranvirksomheden Helsingør kranudlejning fra Helsingør og fusionerer denne med Kranløft A/S, samtidig med at navnet på den samlede kranvirksomhed ændres til Kranringen A/S.

BMS kran ved industrianlæg efter udvidelsen af virksomhedens kranaktiviteter i 1993

//1993

Den danske stat privatiserer BMS med sparekasserne SDS og Bikuben som de første ejere, hvorefter det bliver solgt til entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S.

BMS køber kranaktiviteterne i virksomheden MT Materielservice samt Per Aarsleff.

Krangården A/S kraner og transportmateriel fra perioden før opkøbet af BMS i 2001

//2001

BMS køber kran- og transportvirksomhed Krangården A/S fra Holstebro, der fortsætter som et selvstændigt selskab.

Fire kraner arbejder sammen om større løfteopgave i Malmö i BMS’ historie

//2004

Kranringen A/S fusioneres ind i BMS A/S og samtidig overtager Enggaard familien 50% af ejerskabet i BMS A/S.

Krangården A/S fusioneres samtidig ind i BMS A/S

BMS repræsentant ved kran i forbindelse med virksomhedens udvikling og ejerskab i 2007

//2007

Enggaard familien køber MT Højgaards ejerandel i BMS A/S og har herefter 100% ejerskab.

Enggaard familien køber en andel i den norske kran- og transportvirksomhed, Kranringen AS, med hovedkontor i Skien.

BMS køber kran- og transportvirksomheden TP Kranar AB, med hovedkontor i Malmø, der fortsætter som en selvstændigt selskab.

BMS koncernen kåres til verdens 43. største kranvirksomhed, af det anerkendte magasin Cranes International and Specialized Transport, målt på antal tonmeter

Industrianlæg fra perioden hvor BMS Heavy Cranes blev stiftet i 2011

//2011

BMS køber kran- og transportvirksomheden Kranexpressen A/S fra Hedehusene, der fortsætter som et selvstændigt selskab.

Enggaard familien sælger deres ejerandel af KR Wind til Mammoet og stifter derefter BMS Heavy Cranes A/S.

BMS sælger de ubemandede lifte til Riwal Danmark A/S, således man kun har de bemandede lastbilmonterede lifte tilbage i flåden.

Repræsentanter foran Kranexpressen kraner ved opkøbet af P. E. Kristensen A/S i 2012

//2012

BMS' datterselskab Kranexpressen A/S køber kran- og transportvirksomheden P. E. Kristensen A/S fra Roskilde, som fusioneres ind i Kranexpressen.

Kruse Maskintransport køretøj fra perioden hvor virksomheden blev en del af BMS i 2014

//2014

BMS køber Kruse Maskintransport A/S, en virksomhed med kompetencer indenfor baks- og maskintransport, og fusionerer denne ind i BMS.

Torben Rafn lastbil og BMS kran ved transportopgave i 2016

//2016

BMS køber transportvirksomheden, Torben Rafn A/S fra Sommersted, der fortsætter som et selvstændigt selskab.

BMS køber udvalgte aktiver fra kran- og transportvirksomheden K. Knudsen A/S, og fusionerer disse ind i BMS.

BMS køber Vamdrup Special Transport A/S, en virksomhed med kompetencer indenfor kran-, baks- og transportområdet, og fusionerer denne forretning ind i BMS.

Thomas Thomsen mobilkran i forbindelse med BMS’ opkøb af virksomheden i 2018

//2018

BMS køber kran- og transportvirksomheden, Thomas Thomsen A/S fra Thisted, der fortsætter som et selvstændigt selskab.

Rød Skaks mobilkran i forbindelse med BMS’ opkøb af virksomheden i 2021

//2021

BMS køber kran- og transportvirksomheden Skaks A/S fra Rødekro, der fortsætter som et selvstændigt selskab.

BMS køber aktiverne i kran- og transportvirksomheden Karl Thygesen & Søn fra Greve, og fusionerer disse ind i BMS.

BMS fusionerer den norske kranforretning Kranringen AS med Crane Norway Group AS og deler herefter ejerskabet af den samlede norske kranforretning, med familien Stangeland fra Stavanger.

BMS medarbejdere i perioden hvor koncernen blev kåret som verdens femte største kranvirksomhed

//2022

BMS koncernen kåres til verdens 5. største kranvirksomhed, af det anerkendte magasin Cranes International and Specialized Transport, målt på antal tonmeter.

Repræsentanter fra BMS og Jalo & Jalo ved etableringen af JaloBMS i 2023

//2023

BMS og Jalo & Jalo OY, der er markedsleder indenfor lastbilmonterede lifte i Skandinavien, etablerer et joint venture JaloBMS A/S​, med det formål at styrke den samlede liftforretning i Nordeuropa. Tilsammen har JaloBMS mere end 100 lastbilmonterede lifte, som primært opererer i Finland, Sverige og Danmark, men som også påtager sig projekter i andre lande.

Havator medarbejdere ved kranudstyr i forbindelse med BMS’ og Crane Norway Groups opkøb i 2024

//2024

BMS og Crane Norway Group køber sammen kran-og transportvirksomheden Havator, der har aktiviteter i Finland og Sverige. Tilsammen dækker koncernen nu hele Skandinavien.

Arthur Andersen kranbil på byggeplads i forbindelse med BMS’ opkøb i 2025

//2025

BMS køber kranvirksomheden Arthur Andersen Kran & Transport i Horsens og Århus og styrker derved sin tilstedeværelse i primært Østjylland.