SÅ ER DER SLUKKET!
Raskiftet vindmøllepark er et joint venture mellem tre partnere: Tyske Stadtwerke München, norske Eidsiva Energi og Gudbrandsdal Energi ligeledes fra Norge. Parken består af 31 Vestas vindmøller med en ydeevne på 370 GWh, hvilket svarer til det årlige forbrug i 18.500 husholdninger.
Typisk er vindmøller udstyret med luftfartslys, der blinker med fast interval. Det er imidlertid ikke tilfældet for vindmølleparken Raskiftet på den vestlige side af Osensjøen nær Trysil i Norge. Her har en 64 meter lastbillift fra BMS Lift Division opereret af BMS Kran Sp z o.o. nemlig assisteret med at installere Vestas IntelliLight radarsystemer. Disse radarer skanner kontinuerligt og uafhængigt vindmølleparkens omgivelser i en radius af op til 36 km. Når det registreres, at et fly nærmer sig parken, tændes der for luftfartslyset. Med andre ord: Er der ingen fly nær vindmølleparken, er der heller ikke noget blinkende lys, som man sædvanligvis ser det på vindmøller.
Opgaven på Raskiftet er et resultat af et tæt samarbejde mellem BMS og en ledende leverandør af one-stop-løsninger i forbindelse med installation og servicering af onshore og offshore vindmøller verden over.
Tidligt i 2018 drøftede parterne anvendelsen af lastbillifte i forbindelse med opgaver såsom inspektion af møllevinger, turbineinstallation og samling af turbineudstyr på vindmølletårne. Dog blev det første fælles projekt netop Raskiftet i Norge i efteråret 2018, da den polske division af BMS hjalp under installationen af IntelliLights radarerne.
Endnu en ordre fulgte kort tid efter – og efter at have indgået en langtidsaftale er BMS nu på udkig efter nye markeder såsom Sverige og Polen.