BMS HJÆLPER MOD EN VERDEN BASERET PÅ GRØN ENERGI
Tilbage i år 1900 byggede det transatlantiske rederi Hamburg America Line en stor terminal for oceangående skibe i Cuxhaven i det nordvestlige Tyskland. I næsten tre årtier fungerede den som det vigtigste afgangssted for tyske og europæiske emigranter til ikke mindst USA.
Cuxhaven ligger bekvemt ved Nordsøens bred ved Elbens udmunding og er i dag hjemsted for omladnings-, lager- og logistikvirksomheder samt en offshore-basehavn for vindkraftindustrien. Og det bringer os til byens relation til BMS Group, da Cuxhaven for nylig var base for to 103 meter lange lastbilmonterede lifte fra BMS Lift Division.
Fra april til juli 2018 var BMS-køretøjerne involveret i at hjælpe med at færdiggøre jackets til offshore-vindkraftanlæg for Ørsted A/S - et dansk energiselskab med en vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Opgaven hastede, og det var derfor ikke muligt at vente på de typisk seks uger, det tager at få de nødvendige tilladelser til at køre med større køretøjer i Tyskland. I stedet valgte BMS LiftDivision at sejle de to lastbilmonterede lifte fra den danske havneby Esbjerg til Immingham lige nord for Grimsby i det østlige England. Herfra blev de transporteret ad søvejen til Cuxhaven. Typisk er der en del planlægning, dokumentation og sikkerhedskontrol involveret i en given BMS-opgave, men i dette tilfælde var der en række ekstra ting, der skulle falde på plads, før arbejdet kunne begynde i Tyskland.
Da opgaven i Cuxhaven var afsluttet, blev køretøjerne sejlet tilbage til England, hvor de blev bestilt til en opgave ved Westminster-paladset i London.