BMS og Torben Rafn A/S håndterer kompleks transport af tungt maskineri
Det seneste par år har BMS omfattet transportvirksomheden Torben Rafn A/S med 25 trækkere, bloksættevogne, blokvognsaksler og modulblokvogne. Desuden har virksomheden en betydelig mængde udstyr til modulblokvogne såsom senge, tårnsæt, kedelbroer, distancestykker og drejekranse.
For nylig har Torben Rafn erhvervet en blokvogn bygget specielt til transport af større konstruktionsmaskineri, bæltekraner og lignende. Den er også særdeles velegnet i forbindelse med flytning af transformere og andet tungt industrielt udstyr. Den har tre aksler foran lasten og fem bag, mens den flyttes af en femakslet trækker.
En af de primære opgaver for den nye blokvogn var at flytte en 93 ton tung gravemaskine. Denne maskine, der skulle transporteres cirka 200 km gennem Danmark, gav med en højde på 5,25 meter, en bredde på 4,2 meter og 30 meter i længden visse udfordringer. Undervejs skulle transport med en samlet vægt på 147 ton således passere en relativt smal bro, ligesom en række rundkørsler skulle tages i betragtning.
For at sænke gravemaskinens højde blev dele af den demonteret og transporteret separat – og af sikkerhedsmæssige årsager ledsagede to følgevogne transporten under hele rejsen.