Menu ikon

Kontakt lokalafdeling

phone

Global HSEQ Manager | Nørresundby - Danmark

Er du erfaren inden for HSEQ, og ser du værdien i det store perspektiv? Ønsker du at spille en central rolle i en af verdens førende virksomheder inden for tunge løfteopgaver?

 

Vi søger en dedikeret og strategisk tænkende Global HSEQ Manager, der kan styrke vores team og bidrage til vores fortsatte succes.

 

Gør en forskel inden for HSEQ

Som Global HSEQ Manager hos BMS Heavy Cranes vil du være ansvarlig for at udvikle og implementere vores HSEQ-strategi på globalt plan. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og vores lokale enheder for at sikre, at vi overholder alle relevante standarder og lovgivninger samtidig med, at vi fremmer en kultur for sikkerhed og bæredygtighed. En vigtig del af din rolle vil være at simplificere HSEQ-processer, så de bliver mere effektive og lettere at implementere for alle medarbejdere.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Udvikling og implementering af HSEQ-politikker og procedurer
  • Overvågning af HSEQ-præstationer og rapportering til ledelsen
  • Oprettelse af e-learningsmoduler til træning af medarbejdere i HSEQ-principper
  • Gennemførelse af interne audits og inspektioner
  • Håndtering af HSEQ-relaterede risici og forbedringsinitiativer
  • Simplificering af HSEQ-processer 
  • Samarbejde med eksterne interessenter og myndigheder

 

Faglige kompetencer og erfaring

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse og flere års erfaring inden for HSEQ, gerne i en international kontekst.
  • Har en stærk evne til at kommunikere og motivere andre, og du er engageret i at skabe en sikker og bæredygtig arbejdsplads.
  • Har kendskab til ISO9001:2015, ISO45001:2018 og ISO14001:2015.
  • Behersker engelsk i både skrift og tale og har flair for MS Office.

 

Personlige kompetencer: 

Du er:

  • Er en ansvarsbevidst og pligtopfyldende, der trives med at arbejde struktureret og målrettet.
  • Selvstændig, initiativrig og har gåpåmod.
  • Positiv, fleksibel og imødekommende.
  • Drevet af at levere gode resultater og gøre en forskel.
  • Pligtopfyldende og serviceminded, og forstår vigtigheden af engagement og overholdelse af deadlines.
  • En god teamplayer med fokus på ærlighed og loyalitet.

 

Fleksibilitet og passion

Hos BMS Heavy Cranes ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling, og vi tror på, at engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan finde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ud over en konkurrencedygtig løn tilbyder vi en række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedssikring, kantineordning, fitnessfaciliteter og sociale arrangementer.

Arbejdsstedet er primært på vores hovedkontor i Nørresundby, men der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen, da du skal samarbejde med vores internationale enheder.

 

Søg Stillingen:

Er du vores nye Global HSEQ Manager til hovedkontoret i Nørresundby? Upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. 

 

Om os:

BMS Heavy Cranes er en førende international projektvirksomhed med unikke kompetencer inden for store løfteopgaver, servicering af vedvarende energiløsninger og infrastrukturprojekter. Hovedsageligt inden for vindmølleindustrien. BMS Heavy Cranes er en 100% danskejet og velkonsolideret virksomhed med aktiviteter i en række europæiske lande samt blandt andet USA, Canada, Australien, Taiwan, Syd Korea og Afrika. BMS Heavy Cranes er en del af Enggaard koncernen. BMS Heavy Cranes startede i 2011, og består i dag af ca.  500 fastansatte, engagerede medarbejdere fordelt på ca. 18 udenlandske enheder samt 5 kontinenter. Med vores globale tilstedeværelse er ønsket at præge den grønne omstilling på verdensplan. Vores hovedkontor er placeret i Nørresundby.

 

BMS Heavy Cranes er en organisation med et højt tempo, hvor der fokuseres på løsninger og gode kunderelationer. Værdier med særligt fokus er: Konstant fokus på løsninger, fleksible planlægninger, ledelsen går forrest, altid at have den rette attitude samt at bruge smil og humor i hverdagen.

Tilbage til oversigt