Menu ikon

Kontakt lokalafdeling

phone
Nyhed

22. august 2024

BMS investerer i fremtidens medarbejdere

Hvis du ønsker en højt kvalificeret arbejdsstyrke, er det nødvendigt at bidrage til den løbende uddannelse af fremtidens medarbejdere, der kan tage over, når de mere erfarne fortsætter til anden beskæftigelse eller trækker sig tilbage. Det er en gennemgående tanke i BMS.

Overalt i BMS er der et betragteligt behov for velkvalificerede medarbejdere og derfor er det kun naturligt, at alle virksomheder i gruppen vælger at involvere sig i løbende uddannelse af medarbejdere med indsigt i de meget forskelligartede arbejdsområder, der findes i gruppen.

Hvert år har BMS et større antal medarbejdere under uddannelse.

BMS Aarhus har for eksempel en ung mand ansat som kranoperatørlærling. Han er blevet uddannet til at håndtere alt materiel i Aarhus-afdelingen. Efter læretidens afslutning har han fået permanent beskæftigelse og ansvar for en ganske ny Liebherr LTM 1095-5.1 mobilkran, hvilket hans chef ser som et udmærket eksempel på det konkrete udbytte af at gøre sit bedste hver eneste dag.
De fleste unge under uddannelse i BMS er mænd – specielt når det gælder håndtering af kraner. For få år siden ansatte BMS København imidlertid Danmarks første kvindelige bæltekranoperatør. Mens hun var ansat i et vagtselskab, kom hun til BMS og spurgte om et job som kranoperatør – og efter fire ugers kursus, blev hun certificeret som bæltekranoperatør. Hun modtog  efterfølgende intern uddannelse såvel som sidemandsoplæring, så hun derefter kunne håndtere en række af bæltekranerne i BMS.