
Contact local department
Monday - Friday 08-16
NOTE: For urgent inquiries, you can call this number around the clock
BMS A/S
Sofiendalsvej 94A, 1.
DK-9200 Aalborg SV
For non-urgent inquiries, our support can be contacted at mail@bms.dk
Hos BMS er vi mere end en arbejdsplads – vi er et team. Vi stiller høje krav til os selv og hinanden, fordi vi ved, at det skaber de bedste resultater.
Derfor investerer vi i vores medarbejdere med løbende træning og udvikling, så du altid står stærkt i dit arbejde.
Her bliver du en del af et hold, hvor ansvar, engagement og troværdighed er afgørende. Vi arbejder løsningsorienteret med kvalitet i fokus, og vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen.
Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor du bliver værdsat, udvikler dine kompetencer og har mulighed for at gøre en forskel? Så er BMS stedet for dig.
Vores personaleforening, Hejseværket, har siden 1996 samlet kolleger fra hele landet om sociale aktiviteter for medarbejdere og deres familier.
Hejseværket tæller knap 400 medlemmer og står hvert år bag to store, landsdækkende arrangementer: en generalforsamlingen med middag, underholdning og overnatning – samt en hyggelig sommertur for hele familien.
Dertil kommer lokale events som fx gokart, fisketure og rundvisninger – ofte arrangeret af engagerede medlemmer.
Personaleforeningen markerer også mærkedage som runde fødselsdage, jubilæer og pension med en hilsen – og skaber dermed nærvær på tværs af BMS.
Som ny medarbejder bliver du hurtigt en del af det sociale fællesskab – og det er netop det, Hejseværket handler om.
Vil du have en solid start på din karriere i en branche med masser af muligheder? Hos BMS uddanner vi hvert år cirka 10 elever og trainees, der får hands-on erfaring i en virksomhed, hvor ingen dage er ens.
Som elev eller trainee hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, får ansvar fra dag ét og modtager fuld løn under hele forløbet. Vi investerer i din udvikling, og mange af vores elever fortsætter i job hos os bagefter.
Hos BMS lærer du af branchens dygtigste folk og bliver en del af Skandinaviens førende kranfirma.
I BMS handler vores arbejde ikke kun om tunge løft og præcision – det handler også om mennesker. Her er det en selvfølge, at vi tager os tid til at dele vores passion, både i jobbet og med dem, vi møder på vejen.
Da vi mødte Cooper, en 8-årig dreng med en stor fascination for kraner, var det naturligt for os at invitere ham ind i vores verden. En hjelm, en tur i kranen og en snak om maskiner gjorde en kæmpe forskel for ham – og for os.
Vi fejrer de øjeblikke, hvor vores arbejde inspirerer andre, og vi selv bliver inspireret. Når en ung dreng som Cooper drømmer om at blive en del af BMS, ved vi, at vi gør noget rigtigt. Og hvem ved? Måske ser vi ham som kollega en dag.
Mange af vores medarbejdere har været her i årtier, og vi fejrer hvert år flere 10- og 25-års jubilæer. Det er ikke tilfældigt. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor dygtige folk trives, udvikler sig og kan se en fremtid.
Når en medarbejder som Poul går på pension efter 53 år i BMS, synes vi, det siger noget om den arbejdsplads, vi er. Vi er stolte af at have et miljø, hvor medarbejdere bliver i mange år, fordi de trives og ser en fremtid her. Erfaring betyder meget hos os, og vi sætter pris på dem, der hver dag bidrager til både virksomheden og fællesskabet.
Det var heller ikke kun os, der satte pris på Poul. Da han gik på pension, modtog han over 200 personlige hilsner fra kunder, leverandører, samarbejdspartnere og kollegaer – et bevis på de relationer, der skabes gennem et langt arbejdsliv hos BMS.
"Da jeg startede i BMS, kørte jeg med en 150tm lastbilkran – i dag er det en 165tm. Jeg har også afløst på både 200tm og 250tm og taget mobilkran-certifikat, så jeg har prøvet lidt af hvert. Jeg fungerer også som mentor for nye kolleger og deltager i evaluering af elever.
Udfordringer motiverer mig. Jeg nyder især at hjælpe vores baksere – det er givende at være én, man stoler på, når pladsen er trang.
Sikkerhed er helt naturligt for os. Jeg gør aldrig noget, der ikke er sikkert – og det gør mine kollegaer heller ikke. Det ligger simpelthen i vores DNA. Vi tager gerne fem minutter ekstra for at gøre det rigtigt. Her er styr på tingene, og vi passer godt på både materiellet og hinanden.
Jeg har ikke haft en sygedag i 37 år – det siger vel også noget om stedet."
"Det motiverer mig, at ingen dage er ens, og at jeg har kontakt med så mange forskellige mennesker – både kunder, chauffører og kolleger fra hele landet. Selvom jeg sidder væk fra mit team, oplever jeg et meget stærkt fællesskab og jeg glæder mig hver dag til at møde ind på min fysiske arbejdsplads.
Jeg elsker samarbejdet med vores dygtige chauffører og generelt har jeg nogle fantastiske kolleger, der altid er klar til at hjælpe og dele viden – det betyder at vi sammen kan give kunden den bedst mulige oplevelse.
Efter nogle år væk er jeg vendt tilbage til BMS, og jeg får lov til at dele min erfaring fra liftafdelingen, samtidig med at jeg udvikler mig. Det er et privilegie at være en del af en virksomhed med en stærk historie – og samtidig få lov at bidrage til fremtiden i en organisation, der hele tiden vokser og udvikler sig."
"Vi gør en dyd ud af at skabe en god og hyggelig arbejdsplads – også med små afbræk, så det ikke kun handler om kraner og lastbiler. Når nye starter, gør vi meget for, at de hurtigt føler sig som en del af holdet.
Som leder brænder jeg for en hverdag, hvor vi har det godt sammen og leverer service og kvalitet i topklasse.
BMS’ historie giver os noget at leve op til – men inspirerer os også til at udvikle os og give kunderne det bedste udstyr og den bedste oplevelse.
Jeg tror på, at kender man sine medarbejderes styrker, kan man også hjælpe dem med at vokse. Der er altid noget nyt at lære – og det gør os bedre, både individuelt og som team.
Mit håb er, at nye kolleger oplever det samme som jeg gjorde for 25 år siden: At her er styr på tingene, plads til sjov – og langt flere muligheder, end man tror."